Genvejen til den smukke græsplæne

Har du et område i din have, som du vil anlægge en græsplæne på, eller har du en græsplæne, som er blevet lidt træt eller bar nogle steder, så kan du med fordel bruge rullegræs.

Det smarte ved rullegræs er nemlig, at det allerede er i god vækst, og at det er ret nemt at rulle ud på den forberedte jord og få til at gro videre der. Bruger du rullegræs, så vil du i løbet af ingen tid kunne anlægge en smuk græsplæne.

Hvad er rullegræs?

Som ordet mere end antyder, så er rullegræs noget græs, som kommer i ruller. Det vil sige, at græsset med rødderne i jorden er skåret op i nogle lange baner og så rullet sammen. Disse ruller kan så rulles ud igen et andet sted og gro videre.

Det er faktisk en meget smart og ikke mindst hurtig måde at få lavet en græsplæne på. Hvis du selv sår græsset, så vil det være meget længere tid om at vokse til og blive tæt og solidt nok til, at du kan gå på det. Med rullegræs kan du gå forsigtigt på det med det samme. Derfor er det den smarte og hurtige genvej til at få anlagt en græsplæne på.

Er det svært at lægge rullegræs ud?

Når først du når dertil i processen, at du skal til at rulle græsset ud, så er det slet ikke svært. Til gengæld kan der godt være et vist arbejde i at klargøre jorden inden. Det areal, som græsset skal rulles ud på skal være fræset og derefter tromlet helt plant. Det kan godt være lidt af et arbejde.

Men når først det er gjort, så er det nemt nok at rulle græsrullerne ud. Rullerne skal lægges tæt op ad hinanden, så det ser naturligt ud. Vil du gerne vide mere om rullegræs og priser på rullegræs, så kig her og lær meget mere om, hvad rullegræs er, og hvordan du får det bedst muligt etableret og passet.

Fordele ved rullegræs

Der er jo den åbenlyse fordel, at det er den hurtige måde at lave en græsplæne på. Desuden får du også en meget jævn og stærk græsplæne uden alt for meget ukrudt i. Du får også hurtigt at se, hvor flot det kommer til at se ud med græs på den del af haven.

Selv om du i de allerførste uger skal gå lidt forsigtigt på rullegræsset, så vil du ret hurtigt derefter kunne give ungerne og hunden lov til at lege og løbe på det.

Har du et meget stort stykke jord, som skal laves græsplæne på, så vil der også hurtigt kunne gøres det med rullegræs. Det kunne ellers være en ret stor opgave at skulle tilså og tilse så stort et areal. Du kan også risikere at fugle spiser af frøene, og at ukrudtet angriber de dejlige fritlagte arealer, inden græsset når at få ordentlig fat.

Det er nogle af de ulemper, som du undgår ved at vælge den hurtige og nemme genvej til en smuk græsplæne.